Den Nationale Landdistriktspulje er en statslig tilskudspulje under Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Puljen giver midler til projekter, der fremmer beskæftigelse, erhvervsudvikling, service, levevilkår, bosætning eller lokale kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne, på de små øer og i de maritime miljøer.

Puljen er delt i fire underpuljer med hvert sit ansøgningsskema, og der er to ansøgningsrunder om året — en om foråret og en om efteråret.

Puljen består af fire underpuljer, som søges hver for sig:

• Udviklingsprojekter, der fremmer beskæftigelse, erhvervsudvikling, service, levevilkår, bosætning eller lokale kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne, på de små øer eller i de maritime miljøer.
• Forskningsprojekter, der belyser udviklingsvilkår og -muligheder i landdistrikterne eller på de små øer.
• Borgerdrevne dagligvarebutikker — etablering og udvikling af butikker, der understøtter stærke lokalsamfund i små byer, på de små øer og i landdistrikter.
• Projekter på de små øer, der fremmer beskæftigelse, erhvervsudvikling, service, levevilkår, bosætning eller lokale kultur- og fritidsaktiviteter på de små øer.

Du finder de særlige krav til hver underpulje nederst på denne side.

Puljen hviler på bekendtgørelse nr. 296 af 20. februar 2026 om tilskud fra Den Nationale Landdistriktspulje og har ophæng i årets finanslov.

Ansøgningerne behandles af Plan- og Landdistriktsstyrelsen og bedømmes af Det Rådgivende Udvalg for Den Nationale Landdistriktspulje.

Udvalget består af:

• Nynne Larsby Friis, chef for Stab og Forretningsudvikling i AffaldPlus (forperson)
• Tyge Mortensen, ejer af konsulentvirksomheden Landsbyhøjskolen
• Birgitte Storgaard Nielsen, chefkonsulent i DGI Nordjylland
• Helle Breindahl, selvstændig konsulent

Det afhænger af underpuljen:

• Udviklingsprojekter: foreninger, enkeltpersoner, virksomheder, institutioner, regioner, kommuner og lignende, der gennemfører ikke-kommercielle eller almennyttige udviklingsaktiviteter.
• Forskningsprojekter: forskningsinstitutioner, organisationer, virksomheder, institutioner, regioner, kommuner og lignende med dokumenteret forskningsfaglig kapacitet. Virksomheder kan kun få tilskud, når projektet er af almen interesse, og resultater og publikationer gøres frit og offentligt tilgængelige.
• Borgerdrevne dagligvarebutikker: virksomheder, fonde og foreninger, der har etableret eller har til hensigt at etablere en borgerdreven dagligvarebutik.
• Projekter på de små øer: foreninger, enkeltpersoner, virksomheder, institutioner, regioner, kommuner og lignende, der gennemfører projekter med fysisk eller organisatorisk forankring på de små øer.

Ja. Du må gerne selv bo uden for et landdistrikt, men projektaktiviteterne skal gennemføres i et landdistrikt eller på en af de små øer.

Der gives som udgangspunkt ikke tilskud til projekter i hovedparten af hovedstadsområdet eller i større byer som f.eks. Aarhus, Esbjerg, Roskilde, Kolding og Sønderborg. Det samme gælder oplandsbyer tæt på større byer, f.eks. Klarup ved Aalborg eller Assentoft ved Randers.

Der kan være tilfælde, hvor et projekt i en mellemstor by eller en kommunes hovedby (f.eks. Lemvig, Skærbæk eller Maribo) alligevel kan få tilskud — f.eks. hvis projektet fremmer udviklingen i de omkringliggende landdistrikter og ikke ville kunne gennemføres uden for hovedbyen, eller hvis det bidrager væsentligt til at opretholde byens funktioner i et område, hvor der er langt til næste større by.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen vurderer hver ansøgning konkret og individuelt.

Ja — som udgangspunkt kan der kun søges tilskud til projekter med et almennyttigt formål.

Der er to undtagelser. For underpuljerne borgerdrevne dagligvarebutikker og projekter på de små øer kan der også gives tilskud til erhvervsprojekter. Læs mere i vejledningen under afsnittene til borgerdrevne dagligvarebutikker og projekter på de små øer.

Det er projektet, der skal være almennyttigt — ikke ansøgeren. Virksomheder, private og selvejende institutioner, fonde, kommuner og foreninger kan derfor alle søge tilskud til et almennyttigt projekt.

Et projekt anses for almennyttigt, når alle tre betingelser er opfyldt:

1. Det skal gavne mange mennesker. Projektet skal komme en bred gruppe borgere til gode — ikke kun en lille, lukket kreds.
2. Det skal være åbent for alle. Aktiviteterne eller resultaterne skal være offentligt tilgængelige for et ikke-diskriminerende udsnit af befolkningen. Det behøver ikke være hele døgnet.
3. Det må ikke have til formål at skabe overskud. En almennyttig forening må godt opkræve deltagerbetaling, kontingent eller entré, så længe betalingen er ens for alle og alene dækker daglig drift og almindeligt vedligehold. Et eventuelt mindre overskud skal bruges på projektets aktiviteter eller andre almennyttige formål og må ikke udbetales til private personer eller virksomheder.

Eksempler på projekter, der gavner en bred gruppe og er offentligt tilgængelige:

• En almennyttig forening, der søger støtte til inventar til et lokale stillet til rådighed af kommunen.
• En fodboldklub, der søger støtte til nye fodboldmål på offentligt tilgængelige baner.
• Et nyt klubhus til en idrætsforenings medlemmer.
• En iskiosk på stranden, der søger støtte til et toilet, som alle kan bruge — uanset om man har købt en is.
• Udvikling af landsbyplaner.
• Etablering af netværk, der styrker samarbejde og sociale relationer i landdistrikterne.
• Lokale samlingssteder og forsamlingshuse.
• Attraktive byrum og forskønnelse af parker og vejkanter.
• Kulturaktiviteter.

Eksempler på projekter uden fortjeneste for øje: museer og lignende, hvor en engangsbetaling for indgang alene dækker driftsomkostningerne, eller hvor en fond eller forening udlejer et værelse eller en shelter, og indtægten alene dækker vedligeholdelse og drift.

Et eksempel på det modsatte: en fond eller forening, der udlejer et værelse, og hvor indtægten bruges på forbedring og udvidelse i større omfang.

Ved tildeling af tilskud lægges der vægt på, om projektet:

• Bidrager til udviklingen af landdistrikterne, de små øer eller de maritime miljøer.
• Er almennyttigt.
• Bidrager til lokalsamfundets udvikling med faciliteter, aktiviteter eller strategier.
• Bygger på folkeligt engagement og har lokal forankring — f.eks. ved at blive gennemført af lokale eller støttet af lokalsamfundet.
• Har længerevarende perspektiver, så aktiviteterne fortsætter efter projektperioden, eller projektet har afledte effekter.
• Formidler sine erfaringer til en bred kreds af interesserede.
• Hænger godt sammen med projektbudgettet — særligt det ansøgte beløb sat over for projektets produkt og forventede effekt.

Hver underpulje har desuden sine egne kriterier oven i disse. Dem finder du i afsnittene om de enkelte underpuljer nederst på siden.

Nej. Der bliver ofte søgt om flere midler, end der er til uddeling. Midlerne fordeles ud fra en individuel og konkret afvejning af alle ansøgninger i den enkelte runde, og du kan derfor ikke gøre krav på tilskud med henvisning til, at dit projekt ligner et andet, der har fået støtte.

Puljen tilstræber desuden en vis geografisk spredning af projekterne.

Tilskudsberettigede udgifter er faktiske udgifter, der:

• er direkte relateret til projektet og nødvendige for at gennemføre det,
• er i overensstemmelse med projektets formål, de godkendte aktiviteter og det godkendte budget, og
• er både afholdt og betalt i projektperioden.

Udgifter til revisor må dog gerne betales efter projektperiodens udløb.

Der gives ikke tilskud til:

• Drifts- og vedligeholdelsesudgifter.
• Uforudsete eller uspecificerede udgifter.
• Finansierings- og pengeinstitutomkostninger, herunder afdrag på lån og renteudgifter.
• Gratialer, provisioner og personalegoder.
• Refundérbar moms.
• Projekter eller anlæg, som det påhviler det offentlige at gennemføre.
• IT-anlægsprojekter.
• Primærproduktion inden for landbrug, fiskeri, skovbrug eller lignende.
• Frivillige timer.
• Opførelse, ombygning eller tilbygning af tredjepartsejendom — medmindre der på tidspunktet for afgørelsen om endeligt tilsagn er indgået aftale om brugsret til ejendommen i hele projektperioden.

For udviklingsprojekter og forskningsprojekter gives der desuden ikke tilskud til erhvervelse af fast ejendom. For borgerdrevne dagligvarebutikker gives der ikke tilskud til beskatning.

Det afhænger af underpuljen:

• For udviklingsprojekter og forskningsprojekter er der ingen fast tilskudsprocent. Du kan søge om tilskud til op til 100 pct. af projektets tilskudsberettigede udgifter.
• For borgerdrevne dagligvarebutikker kan tilskuddet højst udgøre 50 pct. af den tilskudsberettigede del af projektbudgettet.
• For projekter på de små øer kan tilskuddet højst udgøre 50 pct., hvis projektet er kommercielt, eller hvis du økonomisk kan profitere af støtten. Er projektet ikke kommercielt, gælder loftet ikke.

Hvor 50 pct.-loftet gælder, skal du altid have anden finansiering med. Eksempler på medfinansiering:

• Tilskud fra andre offentlige puljer, f.eks. LAG-puljen.
• Anden offentlig finansiering fra stat, region eller kommune.
• Tilskud fra private fonde.
• Egenfinansiering, f.eks. opsparing eller banklån.
• Indsamling og crowdfunding.

Det kan det være. Plan- og Landdistriktsstyrelsen kan give statsstøtte til økonomisk aktivitet som de minimis-støtte, så længe den samlede de minimis-støtte til projektholderen ikke overstiger 300.000 EUR over tre regnskabsår — inklusive det regnskabsår, hvor du har fået tilsagn.

Ved økonomisk aktivitet forstås, at den støttede aktivitet udøves i konkurrence med andre virksomheder eller markedsaktører. Både virksomheder, institutioner og foreninger kan derfor være omfattet.

Vurderer styrelsen, at der er tale om de minimis-støtte, bliver du bedt om at udfylde en de minimis-erklæring, før det endelige tilsagn sendes. Det er dit ansvar som projektholder at sikre, at grænsen ikke overskrides.

Der er to ansøgningsrunder om året — en om foråret og en om efteråret.

Den konkrete ansøgningsfrist bliver først meldt ud, når der åbnes for en runde. Du finder den aktuelle frist på livogland.dk under den enkelte underpulje.

Ansøgningen skal være indsendt inden fristen. Plan- og Landdistriktsstyrelsen behandler kun ansøgninger, hvor alle obligatoriske punkter i skemaet er udfyldt, og som er indsendt rettidigt.

Du skal bruge det digitale ansøgningsskema. Du finder ansøgningsportalen via livogland.dk. Der er et selvstændigt ansøgningsskema for hver af de fire underpuljer, så vær opmærksom på at vælge det rigtige.

Når alle obligatoriske felter er udfyldt, afslutter du ved at klikke "Indsend ansøgning". Det skal ske inden rundens ansøgningsfrist. Du får en kvittering i din internetbrowser.

Nej. Det er ikke muligt at søge Den Nationale Landdistriktspulje uden at bruge det digitale ansøgningsskema. Har du svært ved at bruge løsningen, er du velkommen til at kontakte Den Nationale Landdistriktspulje på telefon 33 30 70 40 — mandag, onsdag og torsdag kl. 09.30-11.30 — eller på landdistriktspulje@plst.dk.

Ja. Den person, der indsender ansøgningen, skal have et personligt MitID eller et MitID Erhverv for at kunne tilgå ansøgningsskemaet, og bør om muligt bruge organisationens MitID Erhverv.

Bruger du dit personlige MitID, skal du gøre det tydeligt i ansøgningen, hvilken organisation du søger på vegne af — herunder organisationens CVR-nummer.

Du finder P-nummeret (produktionsenhedsnummeret) ved at søge din virksomhed eller forening frem på virk.dk — enten på CVR-nummer eller navn. P-nummeret er 10-cifret og står under fanen "P-enheder" på enhedens side.

Du kan godt søge ved at oplyse dit personlige CPR-nummer i stedet. Men hvis projektet får tilsagn, skal foreningen være CVR-registreret og have en NemKonto, for at tilskuddet kan blive udbetalt.

Ja. Du behøver ikke oprette en ny bruger. Med samme bruger kan du oprette og indsende flere ansøgninger — klik på "Opret ansøgning" for at begynde på en ny. Du kan se dem alle under "Mine ansøgninger".

Ja, frem til ansøgningsfristen. Gå til "Mine ansøgninger" øverst i højre hjørne af ansøgningsportalen, vælg ansøgningen og klik "Rediger din ansøgning". Afslut med "Indsend rettelse".

Hver gang du klikker "Indsend rettelse", opretter du en ny version af ansøgningen, og du kan se alle tidligere rettelser og indsendte bilag under ansøgningen. Efter ansøgningsfristen er det som udgangspunkt den senest indsendte version, der bliver gennemgået.

Det afhænger af underpuljen — se afsnittene om de enkelte underpuljer nederst på siden.

Generelt gælder, at din ansøgning skal kunne læses og vurderes ud fra ansøgningsskemaet og de obligatoriske bilag alene. Du kan vedlægge supplerende bilag, der uddyber ansøgningen, men de kan ikke træde i stedet for skemaet, og der tages ikke hensyn til nye oplysninger i supplerende bilag, som ikke er omtalt i selve ansøgningen.

Supplerende bilag kan f.eks. være forretnings- eller tidsplaner, markedsanalyser, uddybede budgetter, indhentede tilbud, skitser, billeder eller rapporter.

Du skal selv indtaste et detaljeret budget i ansøgningsportalen, hvor du oplister alle projektets udgifter — f.eks. konsulenter, håndværkere, materialer eller løn til projektansatte. Plan- og Landdistriktsstyrelsen bruger budgettet til at vurdere, om udgifterne kan støttes, og om de er økonomisk forsvarlige.

Du skal kunne dokumentere, at budgettet er økonomisk forsvarligt, og at priserne er realistiske. Budgettet anses for økonomisk forsvarligt, hvis du har angivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Du behøver ikke nødvendigvis at vælge den billigste løsning. Det afgørende er, at den valgte løsning samlet set er den mest fordelagtige, når pris, kvalitet, levetid, driftsomkostninger og faglig ekspertise vejes sammen — men du skal kunne begrunde og dokumentere, hvorfor løsningen er bedre end et billigere alternativ.

Vurderer styrelsen, at priserne i budgettet er sat for højt, kan de pågældende udgiftsposter blive nedskrevet.

Nej, ikke på ansøgningstidspunktet. Men hvis dit projekt har samlede bygge- og anlægsudgifter på mere end 300.000 kr. ekskl. moms, skal du følge tilbudslovens regler og indhente mindst 2 og højst 4 underhåndstilbud pr. kontrakt — det skal blot være gjort inden afrapportering.

Du må gerne forberede projektet for egen regning og risiko, før du får tilsagn. Du må f.eks. godt indhente tilbud inden.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen tilstræber at give svar på ansøgninger inden for fire måneder efter ansøgningsfristen.

Processen fra ansøgning til udbetaling har fem trin:

1. Du indsender ansøgningen inden ansøgningsfristen.
2. Ansøgningerne behandles af Plan- og Landdistriktsstyrelsen sammen med Det Rådgivende Udvalg for Den Nationale Landdistriktspulje.
3. Du modtager afslag eller betinget tilsagn. Efter offentliggørelsen af rundens resultater får du en e-mail med et vedhæftet brev. Får du betinget tilsagn, fremgår det, hvilket beløb projektet maksimalt kan få i støtte, samt hvilke betingelser og frister du skal overholde. Brevet sendes direkte til projektets kontaktperson. Styrelsen offentliggør desuden en oversigt over projekter med betinget tilsagn på livogland.dk.
4. Endeligt tilsagn. Det endelige tilsagn gives, når betingelserne i det betingede tilsagn er opfyldt, og der er enighed om vilkårene. Det sendes via ansøgningsportalen, og den person, der indsendte ansøgningen, får en mail, når der sker noget nyt på projektet i portalen.
5. Udbetalingsbrev. Når alle betingelser er opfyldt, får du et udbetalingsbrev, og første rate bliver udbetalt. Brevet oplyser bl.a., hvornår og til hvilken konto tilskuddet udbetales.

Et betinget tilsagn er den første afgørelse: projektet er indstillet til støtte, men du skal opfylde nogle betingelser inden for en frist, før tilskuddet er endeligt. Det kan f.eks. være en genvurdering af budgettet, en de minimis-erklæring, en revisorerklæring eller projektspecifikke betingelser.

Det endelige tilsagn gives, når betingelserne er opfyldt. Først derefter udbetales første rate af tilskuddet.

Vær opmærksom på projektets frister — overholder du dem ikke, risikerer du, at tilsagnet bortfalder, eller at du skal betale tilskuddet tilbage.

Projektperioden kan tidligst begynde ved styrelsens brev om betinget tilsagn. Kun udgifter, der er afholdt og betalt i projektperioden, er tilskudsberettigede.

Du må dog gerne forberede projektet for egen regning og risiko inden — f.eks. indhente tilbud.

Afgørelser truffet efter bekendtgørelse om tilskud fra Den Nationale Landdistriktspulje (nr. 296 af 20. februar 2026) kan ikke påklages til ministeren for byer og landdistrikter eller til anden administrativ myndighed.

Er du uenig i afgørelsen, skal du gøre opmærksom på det hurtigst muligt, efter du har modtaget den. Plan- og Landdistriktsstyrelsen genoptager sagen, hvis der er begået en fejl i sagsbehandlingen, eller hvis du kommer med nye væsentlige oplysninger.

Til udviklingsprojekter, der fremmer beskæftigelse, erhvervsudvikling, service, levevilkår, bosætning eller lokale kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne, på de små øer eller i de maritime miljøer.

Ja. I 2026 kan der under udviklingsprojekter også opnås støtte til projekter i de maritime miljøer — også selvom de ikke lever op til landdistriktskriteriet.

De maritime miljøer er defineret som Bornholm, Esbjerg, Frederikshavn, Gribskov, Hjørring, Jammerbugt, Kerteminde, Langeland, Lemvig, Læsø, Morsø, Norddjurs, Ringkøbing-Skjern, Struer, Thisted og Ærø Kommune samt de små øer.

Det er dog en forudsætning, at projektet både er almennyttigt og har maritim karakter. Projekter med maritim karakter kan for eksempel være:

• Legepladser og multipladser i forbindelse med maritime miljøer.
• Fysisk eller strategisk udvikling af havnemiljøer eller maritime miljøer.
• Arrangementer med relation til maritime miljøer, f.eks. havnefestivaler.
• Formidlingsaktiviteter med relation til maritime miljøer.

For udviklingsprojekter gælder de samme kriterier, som gælder på tværs af underpuljerne. Dertil kommer én ting: der lægges også vægt på, om projektet ligger inden for rundens prioriterede tema, hvis et sådant er fastlagt for runden.

Ansøgningen vurderes hovedsageligt ud fra det digitale ansøgningsskema, men det anbefales at sende supplerende bilag med, f.eks.:

• Dokumentation for ejerforhold (tinglysning). Skal projektet gennemføres på en ejendom, du ikke selv ejer, skal du i stedet medsende en brugsretsaftale, der som minimum løber i hele projektperioden. Det gælder f.eks., hvis du søger tilskud til bygningsforbedringer og indvendigt vedligehold som malerarbejde, gulv, skillevægge og lofter.
• Samarbejdsaftaler med eksterne projektpartnere, hvis der er partnere i projektet. Bemærk, at leverandører ikke er samarbejdspartnere.
• Interessetilkendegivelser fra lokale personer, foreninger og virksomheder, der bakker op om projektet — hvis du har skrevet lokal opbakning ind i ansøgningen.
• Vedtægter eller lignende for anpartsselskaber, foreninger, selvejende institutioner og fonde med almennyttige formål.
• Dokumentation for ejerforhold ved anlægsprojekter eller erhvervelse af fast ejendom: tinglysning hvis du er ejer, og ellers en brugsretsaftale, der som minimum løber i projektperioden.

Forskningsprojekter, der skaber ny forskning på landdistriktsområdet. Det kan f.eks. være:

• Internationale sammenligninger.
• Systematiske forskningsreviews.
• Aktionsforskning.
• Evidensstudier.
• Analyser, f.eks. befolkningsanalyser.

Ud over de kriterier, der gælder på tværs af underpuljerne lægges der vægt på tre hovedkriterier:

1. Relevans for landdistrikterne eller de små øer. Der lægges vægt på, at projekterne belyser generelle virkemidler til landdistriktsudvikling snarere end konkret udvikling på bestemte lokaliteter, og at resultaterne formidles til de relevante målgrupper.

2. Videnskabelig kvalitet. Der lægges vægt på, at projektet har en klar problemstilling og sammenhæng mellem problemformulering, teori og metode; har potentiale til at skabe ny viden om landdistrikternes udviklingsvilkår; bidrager til langsigtet, national vidensopbygning ved at bygge på foreliggende relevant forskning; har relevante samfundsmæssige perspektiver; og gennemføres af eller i samarbejde med etablerede uddannelses- og forskningsinstitutioner.

3. Gennemførlighed. Der lægges vægt på, at ansøgeren har kompetencerne til at gennemføre projektet; at ansøgningen redegør for projektets geografiske tilknytning til områderne uden for de større byer; at parterne bag projektet har relevante forudsætninger; at der er rimelig sammenhæng mellem mål, aktiviteter og ressourcer; at der foreligger en tidsplan med klare milepæle; og at resultaterne formidles til de relevante målgrupper.

Ansøgningen vurderes hovedsageligt ud fra ansøgningsskemaet samt følgende bilag:

• Samarbejdsaftaler med eksterne projektpartnere — obligatoriske, hvis der er partnere i projektet.
• Interessetilkendegivelser fra lokale personer, foreninger og virksomheder, der bakker op om projektet.
• Vedtægter eller lignende — obligatoriske for forskningsinstitutioner, organisationer og selvejende institutioner.

Supplerende bilag kan f.eks. være tidsplaner, CV'er, skitser, billeder eller rapporter.

Dagligvarebutikker defineres i planlægningsmæssig sammenhæng som butikker, der forhandler dagligvarer. Dagligvarer er varer, der forbruges samtidig med, at de bruges — altså kortvarige forbrugsgoder som madvarer, drikkevarer, artikler til personlig pleje og husholdningsartikler.

Puljen giver tilskud til etablering og udvikling af bemandede, delvist bemandede eller ubemandede borgerdrevne dagligvarebutikker, der understøtter stærke lokalsamfund i små byer, på de små øer og i landdistrikter.

Denne underpulje er en af de to, hvor der også kan gives tilskud til erhvervsprojekter — projektet behøver altså ikke være almennyttigt i samme forstand som under de øvrige underpuljer, men skal opfylde det særlige almennyttighedskrav for borgerdrevne dagligvarebutikker, som er beskrevet i vejledningens afsnit 7.3.1.

Der er fire krav:

• Der må ikke allerede findes en anden dagligvarebutik inden for en radius af 2,5 km.
• Butikken skal have en budgetteret årlig nettoomsætning på mindst 3 mio. kr., hvis den er helt eller delvist bemandet — eller mindst 1,5 mio. kr., hvis den er ubemandet.
• Butikken skal have helårsåbent.
• Der skal senest på tidspunktet for afgørelse om endeligt tilsagn foreligge medfinansiering for mindst det ansøgte beløb.

For dagligvarebutikker på småøerne er det muligt at støtte projekter, selvom butikken ikke opfylder kravene ovenfor.

Butikken skal komme lokalbefolkningen til gode og opfylde et behov de steder, hvor det er umuligt eller vanskeligt at opretholde den sidste dagligvarebutik på almindelige kommercielle vilkår.

Tilskud kan kun gives til det fællesskab, der ejer butikken, og de værdier, der skabes med tilskuddet, skal forblive i fællesskabet. Der må ikke trækkes overskud og værdier ud til ejerkredsen. Bliver fællesskabet opløst, skal et eventuelt overskud eller værdier komme almenheden til nytte — f.eks. ved overdragelse til andre lokale foreninger med almennyttige formål.

Tilskuddet kan højst udgøre 50 pct. af den tilskudsberettigede del af projektbudgettet. Du skal senest på tidspunktet for afgørelse om endeligt tilsagn dokumentere med- eller egenfinansiering for mindst det søgte beløb.

Det er det lokale fællesskab, der etablerer eller ejer butikken, som skal skaffe finansieringen. Den kan f.eks. komme fra lokal indsamling, medlemsbidrag, private donationer, udstedelse af anpartsbeviser, lån eller bidrag fra private fonde. Der kan også indgå tilskud fra kommunen, f.eks. en kommunal landsbypulje — men kommunal medfinansiering er ikke et krav.

Bemærk desuden, at tilskuddet er betinget af, at projektet er gennemført senest 2 år fra den dato, hvor du modtager det betingede tilsagn.

• Forberedelser, der skal føre til åbning eller revitalisering af en butik — f.eks. en virksomhedsplan med markedsanalyse.
• Opkøb og overtagelse af ejendom.
• Opførelse, om- eller tilbygning.
• Større indvendige og udvendige moderniseringer, visuelt eller funktionelt — f.eks. udskiftning af butikkens inventar og kasselinjer eller energioptimerende tiltag.
• Initiativer, der understøtter butikkens funktion som omdrejningspunkt for et lokalt, socialt fællesskab.

Ud over de kriterier, der gælder på tværs af underpuljerne lægges der vægt på, at projektet:

• Bidrager til udviklingen af landdistrikterne eller de små øer.
• Er almennyttigt.
• Bygger på folkeligt engagement og har lokal forankring, f.eks. ved at blive gennemført af lokale grupper.
• Har en rimelig sammenhæng mellem projektbudgettet, herunder særligt det ansøgte beløb, og projektets produkt og forventede effekt.
• Understøtter dagligvarebutikkens funktion som et samlingspunkt i området.
• Medvirker til at skabe eller bevare arbejdspladser i området.
• Har længerevarende perspektiver, så igangsatte aktiviteter fortsætter efter projektperioden.

Du kan læse mere om kriterierne for borgerdrevne dagligvarebutikker i vejledningens afsnit 7.4.

Obligatorisk: dokumentation for ejerforhold ved anlægsprojekter eller erhvervelse af fast ejendom — tinglysning hvis du er ejer, og ellers en brugsretsaftale, der som minimum løber i projektperioden.

Anbefalet: vedtægter, samarbejdsaftaler med eksterne projektpartnere, interessetilkendegivelser fra lokale, og dokumentation for medfinansiering — f.eks. betingede tilsagn om støtte eller lånebeviser.

Projektet skal gennemføres på en eller flere af disse 27 småøer:

Aarø, Agersø, Anholt, Askø (inkl. Lilleø), Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø og Venø.

Nej. Der kan ydes støtte til foreninger, enkeltpersoner, virksomheder, institutioner, regioner, kommuner og lignende.

Men er du ikke geografisk forankret på en af de 27 småøer, er det et krav, at du i ansøgningen redegør for den lokale opbakning — f.eks. med samarbejdsaftaler eller interessetilkendegivelser fra aktører på øen eller øerne.

Denne underpulje er en af de to, hvor der også kan gives tilskud til erhvervsprojekter.

Tilskuddet kan højst udgøre 50 pct. af de tilskudsberettigede udgifter, hvis projektet er kommercielt, eller hvis du som ansøger vil kunne profitere økonomisk af den tildelte støtte. Er projektet ikke kommercielt, gælder loftet ikke.

Det er et krav, at der senest på tidspunktet for udsendelse af det endelige tilsagn foreligger dokumentation for medfinansiering.

Ud over de kriterier, der gælder på tværs af underpuljerne lægges der vægt på, at projektet:

• Bidrager til udviklingen af de små øer.
• Medvirker til at skabe eller bevare arbejdspladser på de små øer.
• Medfører tilflytning eller fastholdelse af beboere.
• Etablerer, udvider eller udvikler produktions-, forarbejdnings- og servicevirksomheder eller butikker — især dagligvarebutikker.
• Kan medvirke til at øge omsætningen på øerne, f.eks. kursuscentre, campingpladser, ferieboliger og caféer.
• Bygger på folkeligt engagement og har lokal forankring.
• Har tilvejebragt supplerende finansiering.
• Styrker de lokale kulturaktiviteter — f.eks. projekter, der bevarer den oprindelige ø-kultur eller formidler viden om de små øer.
• Understøtter øboernes levevilkår — f.eks. bevaring af forsamlingshuse eller faciliteter, der understøtter beboerforeningernes arbejde.
• Er tværgående for de små øer.

Du kan læse mere om kriterierne for projekter på de små øer i vejledningens afsnit 8.4.

Obligatorisk: dokumentation for ejerforhold (tinglysning). Skal projektet gennemføres på en ejendom, du ikke selv ejer, skal du i stedet medsende en brugsretsaftale. Søger du tilskud til bygningsforbedringer og indvendigt vedligehold — f.eks. malerarbejde, gulv, skillevægge og lofter — skal aftalen løbe i mindst fem år.

Anbefalet: vedtægter, samarbejdsaftaler med eksterne projektpartnere, interessetilkendegivelser fra lokale, og dokumentation for medfinansiering — f.eks. betingede tilsagn om støtte eller lånebeviser.

Du skal straks orientere Plan- og Landdistriktsstyrelsen, hvis du beslutter ikke at gennemføre projektet eller af anden grund må afbryde det.

Du skal også straks orientere styrelsen, hvis du som projektholder går konkurs, træder i likvidation, standser dine betalinger, indleder forhandlinger om tvangsakkord, eller hvis der foretages udlæg eller arrest hos dig.

Derudover skal du straks underrette styrelsen via en budgetændring i ansøgningsportalen, hvis projektet opnår støtte ud over det, der fremgår af ansøgningen. Den opnåede støtte kan blive modregnet i dit tilskud.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen udbetaler 80 pct. af det bevilgede tilskud i projektperioden:

• Er tilskuddet på eller under 150.000 kr., udbetales de 80 pct. i én rate, når projektet har opnået endeligt tilsagn.
• Er tilskuddet over 150.000 kr., udbetales de 80 pct. i lige store, halvårlige rater. Du får en tidsplan for de resterende rater, når første rate udbetales.

De sidste 20 pct. tilbageholdes, indtil styrelsen har modtaget og godkendt projektets afrapportering.

Tilskuddet udbetales som udgangspunkt til projektholders NemKonto. Selve udbetalingen sker fra Erhvervsstyrelsen.

Ja. Plan- og Landdistriktsstyrelsen indberetter udbetalte tilskud til SKAT.

Da du først får de sidste 20 pct. efter afrapporteringen, kan du have behov for, at en anden part lægger ud. Du kan indgå aftale om mellemfinansiering med transport af tilskuddet — f.eks. med en kommune, en bank eller en godkendt økonomisk partner.

Når der er meddelt transport i tilskuddet, betyder det, at den anden part dækker projektets udgifter mod, at de resterende rater og slutudbetalingen overføres til denne part. Du finder en transporterklæring på livogland.dk.

Det kan du være forpligtet til — blandt andet hvis du er en offentlig myndighed, et offentligretligt organ, eller en privat aktør, der modtager mere end 50 pct. i offentligt tilskud.

Udbudsreglerne administreres ikke af Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Du finder vejledning om reglerne, tærskelværdier og de enkelte kontrakttyper hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på kfst.dk/udbud.

Ja. Du kan søge tilskud til løn til medarbejdere, der er ansat i projektet eller hos en godkendt økonomisk partner — også til helt nye medarbejdere. Derimod kan du ikke søge løntilskud til tilkøbte eksterne konsulenter med eget CVR-nummer; de tilkøbes på lige fod med andre varer og ydelser.

Lønudgiften beregnes som den faktiske timeløn ganget med antallet af timer brugt på projektet. Timelønnen udregnes som bruttoårsløn delt med ét årsværk, som er administrativt fastsat til 1.720 timer. Er en medarbejder ansat til under 37 timer om ugen, nedjusteres årsværket tilsvarende — arbejder man f.eks. 10 timer om ugen, svarer det til 465 timer.

Bruttoårslønnen omfatter almindelige løndele som pensionsbidrag, feriepenge og arbejdsgivers ATP, samt arbejdsgivers udgifter til f.eks. barselsfond og flexfonde. Gratialer, provisioner, fri bil, fri telefon, fri kost og logi og andre personalegoder er som udgangspunkt ikke tilskudsberettigede.

Lønnen må tillægges overhead på op til 15 pct. til telefon, kontorartikler, arbejdsstation, husleje og lignende. Det skal fremgå af ansøgningens budget, om overhead er en del af lønudgiften.

Virksomhedsejere, der ikke er månedslønnede, skal sammen med deres revisor finde frem til en realistisk timetakst. Kan den ikke beregnes ud fra tidligere dokumenteret løn, kan der bruges en flatrate på 250 kr. i timen, som ikke behøver dokumentation.

Ja, hvis omkostningerne er direkte relateret til projektet og nødvendige for at gennemføre det. Du, dine godkendte økonomiske partnere og projektansatte kan få dækket rejseomkostninger.

Satserne følger Finansministeriets cirkulære om satsregulering for tjenesterejser og reguleres hvert år pr. 1. januar. I 2026 er satserne:

• Kørsel i egen bil eller på motorcykel: 2,23 kr. pr. km (statens laveste sats).
• Hotelophold i Danmark: 1.900 kr. inkl. moms pr. nat.

Der kan også gives tilskud til mad, drikke og mødeaktivitet, der direkte har med projektet at gøre. Omkostningerne skal holdes på et beskedent niveau og fremgå tydeligt af budgettet.

Bemærk: frivillige kan ikke få dækket transport til og fra projektet. Til gengæld kan du godt få tilskud til f.eks. leje af en langtursbus, hvis projektet indebærer fælles transport af frivillige.

Har du kørt i bil, skal du udarbejde et kørselsregnskab med formål, dato, til- og fra-adresse og antal kilometer.

Ja. Når du offentliggør og formidler projektet, skal det fremgå, at projektet modtager eller har modtaget tilskud fra Den Nationale Landdistriktspulje. Du kan med fordel bruge puljens logo, som du finder på livogland.dk.

Det gælder også kommunikations- og informationsmateriale målrettet offentligheden eller deltagerne — f.eks. foldere, brochurer, postkort, nyhedsbreve, bøger, plakater, annoncer, pressemeddelelser og audiovisuelt materiale som film.

Ja. Du er forpligtet til at stille dig til rådighed i forbindelse med evaluering samt opsamling og formidling af erfaringer, og styrelsen forbeholder sig retten til at formidle projektets erfaringer og resultater — f.eks. via styrelsens hjemmeside, rapporter, småtryk og præsentationer.

Du skal oplyse styrelsen, hvis andre end dig skal krediteres som ophav til materialet. Dele af materialet kan anonymiseres på din foranledning.

Du og projektets eventuelle partnere er selvstændigt dataansvarlige og skal overholde databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Det betyder blandt andet, at I skal informere alle medarbejdere og deltagere i projektet om, at der behandles personoplysninger om dem, og om deres rettigheder.

Informationen skal gives på det tidspunkt, hvor personoplysningerne indsamles — både når de indsamles fra personen selv, og når de indsamles fra andre.

Du kan læse mere om Plan- og Landdistriktsstyrelsens behandling af personoplysninger under Privatlivspolitik på livogland.dk.