LAG-midler
Har du en god idé, der kan skabe udvikling i dit lokalområde?
Gennem LAG kan du søge tilskud til projekter, der skaber nye muligheder, arbejdspladser og stærke lokalsamfund.
Har du en god idé, der kan skabe udvikling i dit lokalområde?
Gennem LAG kan du søge tilskud til projekter, der skaber nye muligheder, arbejdspladser og stærke lokalsamfund.
Få overblik over ansøgningsprocessen, krav og vigtige dokumenter, når du vil søge LAG-midler.
Når dit projekt er i gang, er det vigtigt at bevare overblikket. Følg løbende op på budget, tidsplan og dokumentation, og husk at gemme relevante bilag undervejs.
Bemærk: Som ansøger skal du være registreret i Danmark.
LAG-tilskud gives til to typer projekter: erhvervsprojekter og almennyttige projekter.
Erhvervsprojekter handler om job, vækst og udvikling af små virksomheder. Det kan fx være nye produkter, nye faciliteter, udvikling af en virksomhed, erhvervssamarbejde eller grøn omstilling.
Almennyttige projekter handler om at skabe værdi for en bredere kreds i lokalområdet. Det kan fx være fællesskaber, kultur- og fritidstilbud, lokale mødesteder, basale servicefaciliteter, adgang til naturen eller grønne initiativer.
Du kan søge støtte til projekter, som er fysisk placeret i et LAG-område - men også til projekter, som kommer et LAG-område til gode.
Hver Lokale aktionsgruppe har udviklet deres egen udviklingsstrategi, som beskriver mål, prioriteringer og hvilke projekter de ønsker at støtte i netop deres område.
Den Lokale aktionsgruppe har tilknyttet en lokal koordinator, som kan hjælpe dig i gang og sparre med dig om din ansøgning.
Du kan søge om tilskud til op til 50 % af projektets samlede udgifter. Det samlede budget for projektet skal være på mindst 100.000 kr.
Du skal derfor have anden finansiering til resten af projektet og samtidig kunne dække alle udgifter, indtil tilskuddet bliver udbetalt.
Det kan f.eks. være egenfinansiering, lån, kommunalt tilskud, fondsmidler eller frivilligt arbejde i almennyttige projekter.
Dit budget skal være detaljeret og realistisk. Det skal være tydeligt, hvad du søger tilskud til, og hvordan priserne er fastsat.
Ansøgningsfristerne for LAG-tilskud fastsættes af de lokale aktionsgrupper og kan variere fra område til område.
Det er derfor vigtigt, at du finder din lokale LAG og tjekker deres hjemmeside for de præcise datoer og krav.